Karen Margrethe Sørensen

karen-margretheUddannet pædagog og har arbejdet som børnehaveklasseleder i 30 år. Siden 1991 har Karen Margrethe arbejdet professionelt og entusiastisk med udviklingen af Storyline. Gennem de sidste 15 år har Karen Margrethe arrangeret studieture til skotske skoler med storyline som deres foretrukne pædagogiske metode, og derigennem sikret en kontinuerlig inspiration til både pædagoger, lærere og skoleforvaltninger i Danmark. Omtalen af disse særdeles lærerige og inspirerende ture bredte sig også til andre faggrupper, så deltagerkredsen bestod også af eksempelvis sygeplejersker.
Karen Margrethe har i alle årene designet, tilrettelagt og gennemført nogle fantastiske storyline forløb og har derfor en utrolig dyb og bred praksis erfaring. Denne konkrete tilgang, kombineret med tilegnelsen af hele det teoretiske grundlag for storyline pædagogikken, har Karen Margrethe gennem alle årene holdt ved lige gennem sin deltagelse i årlige konferencer med deltagere fra hele verden, hvor gensidig udveksling af seneste erfaringer har dannet afsættet for etablering af sammenslutningen "Storyline International". I denne sammenslutning er Karen Margrethe et aktivt medlem.

Kontakt:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.