Tankerne bag storylinepædagogikken

Forhåndsviden

I storylinepædagogikken er udgangspunktet, at eleverne møder op med en eller anden forhåndsviden. I klassen bygges der videre på det, som eleverne har med sig af viden, erfaringer, strategier og engagement. Storylinepædagogikken peger på problemstillinger og rejser spørgsmål hos eleverne, snarere end at give dem svar på spørgsmål, de aldrig har stillet. Eleverne og læreren undersøger idéer sammen. Fremgangsmåden er hovedsagelig eksperimenterende og konstruktivistisk. Sproget er en vigtig faktor, idet eleverne opfordres til diskussioner, beskrivelser og forklaringer. Det er en kommunikativ arbejdsform, hvor der foregår en dialog mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes. Barnet tilegner sig viden og færdigheder ved at være aktiv og gennem interaktion med omgivelserne. Metoden ansporer endvidere eleverne til selv at søge viden og oplysninger på forskellig vis, for eksempel ved at søge i databaser, læse bøger, studere plakater og fotografier.

Tværfaglighed

Storylinepædagogikken tænker og arbejder tværfagligt. Til forskel fra den formelle tværfagligheds metode er der her tale om en funktionel tværfaglig måde at arbejde på. Dvs. vi arbejder med et tema og efterhånden, som der er behov for det enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer, inddrages disse.
tvaerfaglighed
Aktiviteterne planlægges med udgangspunkt i de faglige mål. Igennem arbejdet med de forskellige aktiviteter udsættes børnene for problemer, der kræver løsningsforslag, beslutninger og praktisk udførelse. Eleverne får gennem arbejdet med aktiviteterne ejerskab til historien, og der skabes sammenhæng mellem de grundlæggende kundskaber indenfor læsning, skrivning, matematik og det virkelige liv. Man skal desuden overveje hvilke aktiviteter, der kan føre frem til en løsning af spørgsmålene, hvordan aktiviteterne skal organiseres, og hvilken form, der passer bedst. Skal det være klassesamtale, gruppearbejde, makkerarbejde eller måske individuelt arbejde.

Faglighed, færdigheder og kundskaber
Vigtigt er det også at gøre sig klart, hvad det er, man vil have børnene til at lære. Hvilke kundskaber og færdigheder skal der komme ud af aktiviteten. Når man som lærer planlægger et tema, er man nødsaget til at se på, hvilke krav, der stilles i Folkeskoleloven og fagenes trinmål. Dernæst kan man stille sig selv følgende spørgsmål: Hvad vil jeg med min undervisning? Hvad kan eleverne i forvejen? Hvad vil jeg have, de skal lære/udvikle?

Lærerens rolle

Det er lærerens opgave at observere grupperne og det enkelte barn. Hvordan fungere samarbejdet? Hvordan fungerer det enkelte barn? Hvem ved hvad? Læreren skal desuden

  • indgå i en dialog med grupperne
  • tage udgangspunkt i elevens viden
  • stille åbne spørgsmål og lave kontekst ud fra historien
  • bruge en bred vifte af lærerige aktiviteter
  • opmuntre eleverne til at lave deres egen personlige model
  • teste deres hypoteser ved hjælp af spørgsmål og undersøgelser
  • lade eleverne fremlægge deres arbejder og behandle disse med respekt
  • lade eleverne samarbejde i passende grupper afhængig af aktiviteten
  • anvende indlæringsmetoder, som giver succes for den enkelte elev
  • opstille forskellige mål for den enkelte elev (undervisningsdifferentiering)
  • vurdere elevens arbejde på en relevant og konstruktiv måde
  • involvere forældrene i arbejdet og informere om elevernes læring

Dokumentation

Hvordan skal børnene forklare deres arbejde, dele idéer og evaluere de forskellige aktiviteters resultat? Under arbejdet med storyline, er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at præsentere deres produkter. Det kan være figurerne, friserne, historierne, en diasserie eller en videooptagelse. På denne måde får de kommunikeret deres indre billeder til ydre billeder, som omverdenen kan reflektere på.

Evaluering

Hvad har eleverne lært? Man bør overveje mulighederne for at vurdere elevernes udvikling. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man ønsker at vurdere, og hvilke muligheder, der er for dette, samt hvordan man vil gemme den enkelte elevs færdighedsudvikling. Elevens udbytte af fælles og individuelle mål evalueres, herefter udarbejdes der ny status for eleverne med henblik på ny målsætning.

Konklusion

Hvorfor vælge storylinemetoden? Storylinemetoden er én blandt mange andre metoder. Når den er god at bruge, skyldes det, at den tager hensyn til børnenes forudsætninger, udvikling og individualitet. Den kan bruges til at bearbejde og strukturere børnenes informationer og til at opfylde kravene i Folkeskoleloven. Den tager udgangspunkt i børnenes viden og erfaringer. De lærer gennem aktiv handling, og de får mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder. Færdigheder læres i en relevant og meningsfyldt kontekst. Børnene er som regel meget optaget af det, de laver. Udsagn som "Skal vi allerede hjem?" "Må vi ikke arbejde videre i frikvarteret?" høres ofte. Børnene oplever aktiviteterne som meningsfyldte og sjove. De er involveret i historien, identificerer sig med figurerne og føler ejerskab. De bliver selvstændige, kritiske, ansvarsbevidste. De sociale relationer i klassen styrkes. Samarbejdet mellem lærer-elev og elev-elev foregår i en positiv og kreativ ånd. Idéer og følelser deles. Forældrene bliver involverede og interesserede. Det sker ved, at børnene fortæller hjemme om de mange nye figurer og aktiviteter, der er i klassen. Ofte slæber de forældrene med ind i klassen for at vise, hvad de har lavet. Mange af aktiviteterne involverer forældrene direkte, når der skal laves undersøgelser i hjemmet, søges efter oplysninger, skrives historier eller bruges materialer.
Hvis man har den opfattelse, at vi er mennesker i bevægelse, at vi udvikler os i samvær med andre i en positiv atmosfære og et stimulerende miljø, at vi lærer ved at være aktive, handlende, undersøgende, kritiske og reflekterende, og at der ikke findes endegyldige sandheder, så er storylinepædagogikken en mulighed.