Historikken

Hvordan Storylinepædagogikken blev til.

steve-sallie edited-4Sallie Harkness og Steve Bell - to af Storylinepædagogikkens skotske pionerere
Storylinepædagogikken blev udviklet af en lille gruppe medarbejdere på det, der i 1965 var Jordanhill Seminarium, Glasgow, Skotland - nu Faculty of Education ved University of Strathclyde. Initiativtagerne var Steve Bell, Sallie Harkness og Fred Rendell. 
Lærerne i de skotske Primary Schools ønskede hjælp til at opfylde kravene i de nye læseplaner. Efter de nye læseplaner skulle fagene integreres i emnearbejdet. Tværfaglig undervisning. Desuden skulle undervisningen være mere børnecentreret, og læring skulle være mindre afhængig af lærebøger. Det blev vigtigt at skabe læringsmiljøer, hvor eleverne skulle lære de nye læseplaners færdigheder og begreber, og samtidig erhverve positive holdninger til læring. 
Initiativgruppen fra Jordanhill fik rig mulighed for at arbejde tæt sammen med klasselærerne på de enkelte skoler og andet skolepersonale, der var ansvarlig for implementeringen af de nye læseplaner. Fra dette samarbejde og gennem mange års erfaring og eksperimenter blev Storylinepædagogikken udviklet og formidlet gennem en række efteruddannelseskurser. Alle kurser var tilrettelagt som praktiske workshops.