Grundelementerne

Enhver storyline har nogle grundelementer: En tid, et sted og nogle væsener. Fremdriften i fortællingen sikres ved hjælp af nøglespørgsmål og udefrakommende hændelser. Ekspertvidner kan tilføre nye aspekter og ny viden til storylinen.

Tid og sted

En storyline udspiller sig altid i en bestemt tid og på et bestemt sted. Tiden kan være fortid, nutid eller fremtid. Det kan også være eventyrets tid. Det skal fra begyndelsen være klart for alle involverede, hvilken tid fortællingen forgår i. Og det, der efterfølgende bygges op, skal være troværdigt i forhold til den valgte tid. Det er vigtigt, at eleverne udformer stedet med landskab, huse, inventar og hvad, der ellers hører med til den lokalitet, som skal være ramme om storylinen. Gennem den praktiske udformning af stedet viser eleverne deres forhåndsviden om emnet og får indirekte vakt deres egne spørgsmål. Det eleverne fremstiller, udstilles i klasseværelset, og danner det fælles udgangspunkt for arbejdet fremover.

Væsener

Som alle fortællinger må en storyline indeholde nogle karakterer i form af mennesker, dyr eller andre væsener. Børnene involveres i fortællingen, ved at de skaber de væsener, der indgår i fortællingens tid og sted. Hver elev former typisk sin egen figur, som han har med sig gennem hele forløbet. Men en gruppe af elever kan også være sammen om at lave en figur. Figurerne udstyres med identitet og biografi. Eleven vil til dels identificere sig med sin egen figur, men det giver ham også mulighed for at udtrykke tanker og følelser, som ikke nødvendigvis er hans egne. På den måde kan der arbejdes med vanskelige eller følsomme emner, uden at det krænker deltagernes integritet. Gennem identifikation med sin figur kan eleven afprøve forskellige roller: Hvordan var det at leve i en anden tid, på et andet sted, i en anden kultur? Identifikationen med figuren giver eleverne medejerskab til fortællingen. De venter spændt på, hvordan historien udvikler sig videre for deres figurer i næste episode.

Visualisering

Løbende visualiseres fortællingen gennem børnenes skriftlige arbejder og kreative produkter. Typisk er det vægplancher, billeder, figurer, breve, taler og sange. Hensigten med disse produkter er ikke, at børnene skal bevise, hvad de har lært. Den kreative aktivitet er derimod en central del af selve læringsprocessen. Eleverne lærer gennem at forme, og de ser, hvad de andre elever forestiller sig om emnet. Tanker og forestillinger bliver synlige. Indre billeder bliver til ydre billeder. Også for læreren bliver det klart, hvad eleverne forestiller sig om emnet, der arbejdes med. De skriftlige og kreative produkter hænges op i klasseværelset, som efterhånden udvikler sig til et kraftfuldt læringsmiljø, der giver mulighed for refleksioner undervejs samt tilbageblik og evaluering, når temaet er afsluttet.

Nøglespørgsmål

Til hver episode har underviseren formuleret mindst et nøglespørgsmål. Nøglespørgsmålet reflekterer målet med dagens episode. Hvad vil vi forsøge at blive klogere på i dag? Det er afgørende vigtigt, at nøglespørgsmålene formuleres som åbne spørgsmål, der ikke kan besvares med ja, nej eller ved ikke. Der forventes ikke et bestemt svar. Alle svar modtages og drøftes. Vendinger som "Hvordan tror du ...", "Hvad forestiller I jer ..." eller "Hvor mon ..." åbner for børnenes fantasi og signalerer, at der er flere mulige svar på spørgsmålet. Elevernes svar er ikke altid rigtige, men så ved læreren, hvad eleven ved.
Forskellen på et lukket og et åbent spørgsmål ses på dette eksempel: Hvordan ser der ud på en lokalradio? Dette spørgsmål er lukket. Børnene ved det sikkert ikke, hvis de ikke har besøgt en lokalradio. Hvordan forestiller du dig, at der ser ud på en lokalradio? Dette er et åbent spørgsmål, fordi børnene kan bruge deres fantasi og forestillinger om, hvad en lokalradio er.
At hver episode tager udgangspunkt i et spørgsmål, er karakteristisk for den åbenhed, som storylinemetoden arbejder med. Nøglespørgsmålet udfordrer børnene til selv at være med til at finde svar. Det betyder naturligvis at børnene kan nå frem til andre svar, end underviseren forestillede sig på forhånd, hvilket giver plads til nye spørgsmål og ny refleksion.

Hændelser

For at fortællingen kan bevare spændingen, er det nødvendigt med udefrakommende hændelser, som skaber nye situationer. Underviseren har på forhånd planlagt de vigtigste hændelser. Men hændelser kan også opstå spontant ud fra situationen. Et uvejr, en sygdom, en nødsituation eller en anden problemstilling kan udfordre deltagerne til at finde løsninger, som kan bringe dem videre.

Ekspertvidner

Når eleverne har arbejdet med en problemstilling og fundet deres egne foreløbige løsninger, kan det være inspirerende at indkalde et ekspertvidne - altså et menneske, som har en særlig erfaring med det pågældende problemfelt, har boet i det land, husker den tid, arbejdet inden for det fag ... eller lignende. Ekspertvidnet kan tilføre nye vinkler og hjælpe storylinen videre.

Afslutning

En storyline kan godt strække sig over en længere periode. Men som enhver anden historie må den på et tidspunkt finde sin afslutning. Det er vigtigt, at slutte mens legen er god og spændingen intakt. Afslutningen må gerne være højdepunktet i forløbet. Det kan være en fest, hvor forældrene inviteres, eller en studietur til en relevant virksomhed eller kulturinstitution. Det vigtigste er, at eleverne får lejlighed til at sige farvel til den figur, som de har fulgtes med igennem hele storlinen.